Målet med skolegangen var at oplyse børnene i "den saliggørende Guds Kundskab" og at lære dem noget, så de kunne tjene konge og fædreland. For en enevældig hersker, der har sin magt fra Gud, er det vigtigt at undersåtterne opdrages til at vise lydighed mod herskeren og mod Gud. En ensartet skole for alle er midlet til at danne den slags borgere, et samfund ønsker. Indholdet i skolegangen var, at børnene lærte katekismus og at læse. Skrivning og regning kun hvis forældrene betalte.
Alle børn i distriktet skulle gå i skole, fra de var fyldt 5 år, til de kunne gå til alters. I sommerhalvåret gik de i skole fra 7 til 11 og igen fra 14 til 18, og i vinterhalvåret fra 8 til 12 og igen fra 14 til 16. En skoledag så sådan ud:
Børnene måtte ikke:
Hvis børnene gjorde noget af dette, skulle læreren "foreholde dem alvorligen, at de i Skolen bør sidde stille og med Agtsomhed, uden at fortørne Gud eller forarge hverandre." Hjælper det ikke kan læreren bruge eftersidning, og endelig kan han underrette forældrene, der så skal straffe barnet med ris.
Pjækker barnet, skal forældrene straffe det med ris. Holder forældrene barnet hjemme, kan de bl.a. idømmes en pengemulkt (bøde). De kan også komme i fængsel på vand og brød.
Kravet til læreren var, at han kunne Luthers lille katekismus og katekisere over den, og at han kunne læse, skrive og regne. Dengang fandtes der ikke en læreruddannelse, så en ansøger skulle eksamineres af præsten. Ansøgerne var mislykkede studenter, afskedigede underofficerer, klokkere, håndværkere, skrivere o. lign. Instruksen, de arbejdede efter, skulle hænge i skolestuen og læses op en gang om året i kirken. Lønnen var ringe. Den kunne variere lidt fra sted til sted afhængigt af, hvor stort distriktet var. Kongen, dvs. staten betalte en del, og resten skulle de lokale bønder og husmænd stå for.