På min mors side har børnene i et par generationer heddet Gyldenløve til mellemnavn - jeg ved godt at mellemnavn ikke længere eksisterer som begreb, men alligevel....
En af årsagerne til min interesse for slægtsforskning er at få afdækket kilden til navnet. Slægten på min mors side er for størstedelens vedkommende bønder. Hvordan mon dette adeligt klingende navn har fundet vej ind i slægten?
Familietraditionen kender til flere mere eller mindre sandsynlige historier. Du kan læse et par af dem her på siden. Med historierne i baghovedet kan du jo tænke lidt over denne oplysning: Først i 1907 ved min mormors dåb er jeg stødt på navnet Gyldenløve i kirkebøgerne! Hendes bror hed også Gyldenløve, men først efter lidt juridisk tovtrækkeri.
Denne romantiske forklaringen på navnet Gyldenløve tager udgangspunkt i en ikke nærmere angivet kronprins af Danmark som skulle have haft en frugtbar affære med en bondetøs. Da kronprinsen blev konge, stødte han bondetøsen fra sig, men hendes og kronprinsens søn bar navnet Gyldenløve.
En anden forklaring hævder at en søn (Christian Sørensen, født den 8. august 1835) til min forfader Søren Simonsen fik retten til at bruge navnet Gyldenløve efter at have gjort kronen en tjeneste. Hans far tog herefter navnet til sig.
Kong Erik Menved nedkæmpede et jysk bondeoprør i 1313 og opførte herefter fire borge i Jylland, bl.a. Kalø Slot i den inderste vig i Århusbugten. Borgen blev udsat for store forandringer, indtil Kalø i 1343 kom under Kong Valdemar Atterdag, der udbyggede borgen til det omfang, den har i dag.
Senere blev borgen pantsat til Århusbispen, der havde borgen i besiddelse, indtil dronning Margrethe i 1407 indløste den. l de følgende 250 år var Kalø et fast støttepunkt for kongemagten. Kongelige lensmænd styrede Kalø Len, der omfattede hele Djursland, indtil 1660, hvor de gamle len blev afskaffet.
Kong Frederik III skænkede i 1661 Kalø Slot til Ulrik Frederik Gyldenløve, men allerede i 1670 gik Kalø på ny tilbage til kronen. I 1672 gav Kong Christian I Kaløs bygninger tilbage til Ulrik Frederik Gyldenløve som nedbrød slottet og murstenene blev brugt til opførsel af Charlottenborg i København. Kalø slots ruiner blev restaureret i 1936.
I tidsrummet 1660-1670 var Ulrik Frederik Gyldenløve gift med adelsdamen Maria Gruppe fra Tjele gods ved Viborg. Ægteskabet blev opløst og i 1677 giftede Ulrik Frederik Gyldenløve sig med Antoinette Agugusta af Oldenborg. Fra dette ægteskab stammer den ældre danneskjold linie (Samsø).
Ulrik Frederik Gyldenløve levede i årene 1638-1704. Han var statsholder i Norge i årene 1664-99 hvor han var meget populær. I 1676 ledte han den norske hær mod svenskerne i den skånske krig.